BEK 1654/2022 ст. 6
Aftale mellem registreret affaldsbehandler og sidst registrerede ejer om salg af køretøj
En registreret affaldsbehandler, jf. § 8, og den sidst registrerede ejer af et køretøj kan indgå en aftale om, at den registrerede affaldsbehandler må forsøge at sælge køretøjet i en periode. Aftaleperioden kan ikke overstige 6 måneder. Derefter skal køretøjet overgå til affaldshåndtering.
Stk. 2. Den sidst registrerede ejer skal i forbindelse med en aftale indgået efter stk. 1, overdrage sit krav på skrotningsgodtgørelse til den registrerede affaldsbehandler ved at underskrive en transporterklæring via det digitale system eller via manuel behandling, hvis det ikke er muligt, at indsende via det digitale system.
Stk. 3. Hvis køretøjet ikke sælges inden for aftaleperioden, jf. stk. 1, er det en betingelse for udbetaling af skrotningsgodtgørelsen til den registrerede affaldsbehandler efter § 25, at der ikke er forløbet mere end 6 måneder fra den sidst registrerede ejers underskrift af transporterklæringen til den registrerede affaldsbehandlers anmodning om godtgørelse.
Stk. 4. Hvis den registrerede affaldsbehandler sælger køretøjet inden for aftaleperioden, skal den registrerede affaldsbehandler registrere salget i det digitale system.