Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1699/2020 · Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

BEK 1699/2020 ст. 7

Realisering af energibesparelser

ДействуетОфициальный текст

Realiserede energibesparelser kan tilskrives net- og distributionsvirksomhederne, såfremt de opfylder betingelser i stk. 2-7.

Stk. 2. Net- og distributionsvirksomhederne kan tilskrives realiseringen af en energibesparelse, når virksomhederne har gennemført energispareaktiviteter eller har medvirket hertil, f.eks. ved sagkyndig bistand, ved organisering eller ved finansiel involvering, der medvirker til at reducere omkostningerne for slutbrugeren, jf. i øvrigt § 9, om indgåelse af aftale om gennemførelsen, gennem konkrete energispareaktiviteter hos en eller flere konkrete slutbrugere, jf. stk. 3, som enten kan opgøres specifikt eller efter standardiserede metoder, jf. § 8, stk. 1.

Stk. 3. Net- eller distributionsvirksomheden skal i alle energispareprojekter have en skriftlig dokumentation for net- eller distributionsvirksomhedens involvering forud for påbegyndelsen af realiseringen af besparelsen. Net- og distributionsvirksomhederne kan således ikke indberette besparelser, som kommer, uden at net- eller distributionsvirksomhederne er involverede, inden realiseringen påbegyndes. En aftale mellem en net- eller distributionsvirksomhed og en slutbruger kan eventuelt gå via et eller flere aktørled.

Stk. 4. Slutbrugeren har ret til at lade en net- eller distributionsvirksomhed tilskrive realiseringen af en energibesparelse. Slutbrugeren kan aftale at overdrage retten til en net- eller distributionsvirksomhed, eventuelt via en aktør. Lejer eller leaser slutbrugeren den bygning, anlæg, udstyr eller lignende, hvor energibesparelsen gennemføres, er det ejeren af den pågældende bygning, anlæg, udstyr eller lignende, som kan overdrage en ret til at tilskrive realiseringen af energibesparelsen til en bestemt net- eller distributionsvirksomhed. Hvis en tredjepart eller aktør afholder investeringen i forbindelse med realiseringen af en energibesparelse, kan det dog aftales, at vedkommende har ret til at overdrage retten til at lade energibesparelsen tilskrives en net- eller distributionsvirksomhedens opgørelse efter § 6, stk. 4.

Stk. 5. Net- og distributionsvirksomheder kan, foruden de aktiviteter, der fremgår af stk. 2-4, tilskrive sig den samlede energibesparelse, der følger af de gennemførte energispareaktiviteter, som opgøres efter § 8, i følgende tilfælde, jf. dog stk. 6: 1) I forhold til nye bygninger, hvis aktiviteten konkret medvirker til, at en ny bygning har et lavere energiforbrug, end hvad der følger af de gældende krav for den pågældende bygning. 2) For øvrige områder, hvor der i lovgivningen er fastsat krav om energieffektivisering, eller hvor en myndighed har indgået aftaler med berørte parter om energieffektivisering.

Stk. 6. I forhold til projekter, der modtager eller har modtaget tilskud eller tilsagn om tilskud fra tilskudsordningen for vedvarende energi til proces, jf. lov nr. 607 af 12. juni 2013 i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser, kan net- og distributionsvirksomhederne kun medregne opnåede energibesparelser, i det omfang de på anden måde end ved tilskud udbetalt til slutforbrugeren medvirker til, at de relevante energieffektiviseringer gennemføres, jf. stk. 2-4.

Stk. 7. En gennemført energibesparelse kan kun tilskrives én net- eller distributionsvirksomhed efter opgørelsen i § 6, stk. 4.

Stk. 8. Retten til at lade en energibesparelse indgå i net- eller distributionsvirksomhedens opgørelse efter § 6, stk. 4, kan overdrages fra en net- eller distributionsvirksomhed til en anden, eventuelt via en mellemmand, som har en skriftlig fuldmagt fra den overdragende net- eller distributionsvirksomhed. En sådan overdragelse kan kun ske, inden besparelserne indberettes til Energistyrelsen. Net- og distributionsvirksomheder, der har indberettet energibesparelser svarende til mere end deres samlede mål frem til den 31. december 2020, kan dog sælge allerede indberettede energibesparelser på markedsmæssige vilkår. Der kan maksimalt frasælges den mængde energibesparelser, som bevirker, at net- og distributionsvirksomheden efter salg har en samlet overdækning på 10 % i forhold til dens mål i det sidste år. Indtægterne fra salget indgår i nettoomkostningerne, jf. § 20. Salgssummen skal bogføres som en særskilt indtægtspost.

Stk. 9. Dokumentationen for energibesparelser efter stk. 8 skal til enhver tid være tilgængelig for den virksomhed, som indberetter energibesparelsen til Energistyrelsen. Overdragelse fra én net- eller distributionsvirksomhed til den indberettende virksomhed skal være dokumenteret hos såvel den købende som den sælgende virksomhed.