Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1699/2020 · Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

BEK 1699/2020 ст. 6

Realisering af energibesparelser

ДействуетОфициальный текст

Net- og distributionsvirksomhederne skal sikre, at der realiseres dokumenterbare energibesparelser gennem energispareprojekter i et omfang, der opfylder de i bilag 1 nævnte energibesparelsesmål.

Stk. 2. Til opfyldelsen af energisparemålene kan net- og distributionsvirksomhederne medregne energibesparelser, der tilskrives som realiserede af virksomhederne efter § 7, og som opgøres efter § 8.

Stk. 3. Net- og distributionsvirksomhederne skal efter reglerne i denne bekendtgørelse og energispareaftalen opfylde deres energibesparelsesforpligtelse så omkostningseffektivt som muligt.

Stk. 4. Net- og distributionsvirksomhederne skal indberette energibesparelserne for det år, hvor realiseringen og dokumentationen af den konkrete energibesparelse er afsluttet, jf. dog stk. 5. Indberetningen skal ske i overensstemmelse med § 11, stk. 3, nr. 1.

Stk. 5. En net- eller distributionsvirksomhed kan dog aftale med aktører, som net- eller distributionsvirksomheden har indgået aftale om gennemførelse af energispareaktiviteter med, at overdragelsen af dokumenterede energibesparelser fra slutbrugeren til net- eller distributionsvirksomheden via aktøren udskydes til det følgende år.

Stk. 6. Net- eller distributionsvirksomhederne skal til Energistyrelsen indberette ændringer til allerede foretagne indberetninger af energibesparelser som korrektioner. Ændringerne kan indberettes til Energistyrelsen én gang årligt samtidig med indberetningen efter stk. 4.

Stk. 7. Ved opfyldelse af energisparemålene, jf. stk. 1, og opgørelse og indberetning af besparelserne anvendes de i bilag 4 oplyste energiindhold for specifikke brændsler. Der kan dog anvendes andre faktorer for energiindhold for specifikke brændsler, i det omfang disse er aftalt i energispareaftalen.