Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1255/2019 · Bekendtgørelse om indsendelse af oplysninger om indvinding (produktion) af kulbrinter fra Danmarks undergrund

BEK 1255/2019 ст. 8

ДействуетОфициальный текст

Produktions- og injektionsprognoser skal omfatte de i § 7, nr. 1 og 2, angivne mængder, som produceres og injiceres frem til det år, hvor rettighedshaveren forventer at indstille produktionen. I de efterfølgende år indtil tidspunktet for udløb af tilladelsen angives de årligt teknisk producerbare mængder med tilhørende injicerede mængder.

Stk. 2. Prognoserne skal være opdelt i teknisk producerbare reserver og betingede ressourcer.

Stk. 3. For hvert felt, projekt og forekomst skal prognoserne omfatte følgende oplysninger: 1) Olie-, gas- og vandproduktion. 2) Lølftegasforbrug, vand- og gasinjektion. 3) Allokeret olie, propan, butan og salgsgas.

Stk. 4. For hvert procescenter skal prognoserne omfatte oplysninger om forbrug af gas fordelt på gasfuel og flaring.

Stk. 5. Prognoserne skal for de to første år angives for hver kalendermåned. For tredje år og fremefter angives prognoserne som minimum på årsbasis. Produktionen angives som et dagligt gennemsnit for den pågældende periode, dvs. henholdsvis månedlig og årlig.

Stk. 6. For produceret gas, der transporteres i opstrømsgasrørledninger med flere brugere, skal produktionens størrelse og periodeopdelingen være i overensstemmelse med kravene i de indgåede aftaler om benyttelse af rørledningerne mellem producent og transportør.

Stk. 7. For produceret olie, der transporteres i olierørledninger med flere brugere, skal produktionens størrelse og periodeopdelingen være i overensstemmelse med kravene i de transportaftaler, der er indgået , jf. lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat (rørledningsloven).

Stk. 8. Produktions- og injektionsprognoserne skal ledsages af prognoser for de årlige kapital- og driftsomkostninger frem til rettighedshaverens forventede tidspunkt for produktionsophør. Kapital- og driftsomkostninger skal være opgjort for hvert felt, projekt og forekomst. Såfremt rettighedshaveren har estimater for de årlige kapital- og driftsomkostninger efter det forventede tidspunkt for produktionsophør skal disse oplyses. Endvidere skal angives de forventede udgifter til afvikling af anlæg og installationer fordelt på felter og projekter.

Stk. 9. Omkostningsprognoserne i de første fire år skal være i overensstemmelse med henholdsvis rettighedshaverens vedtagne budget for tilladelsen i det aktuelle år og operatørens budgetoverslag for de næste tre år. De forventede udgifter til afvikling skal være i overensstemmelse med opgørelsen af de forventede udgifter efter undergrundslovens § 32 a, stk. 2.