BEK 1255/2019 ст. 7
Reserve- og ressourceopgørelsen skal være ajourført ved udgangen af foregående år. Opgørelsen skal være i overensstemmelse med ressourceklassifikationen i SPE-PRMS 2007. For hvert felt, projekt og forekomst skal følgende oplyses: 1) De oprindeligt tilstedeværende mængder af olie (stock tank oil initially in place: STOIIP) og gas (gas initially in place: GIIP). 2) Den hidtidige produktion fordelt på salgbar olie, gas, propan og butan samt gasfuel og flaringforbrug. 3) Reserver fordelt på salgbar olie, gas, propan og butan. Reserveopgørelsen skal omfatte 2P (Proved + Probable). 4) Betingede olie- og gasressourcer, der er klassificeret som 2C (Proved + Probable Contingent Resources), fordelt på salgbar olie, gas, propan og butan. For hvert projekt skal anføres en beskrivelse af modenhed. Modenhedsbeskrivelsen skal angive klassifikationen i SPE-PRMS 2007, afsnit 2.1.3.1., Project Maturity Sub-classes (Development Pending, Development On Hold, Development Unclarified og Development Not Viable).
Stk. 2. Året for rettighedshaverens forventede produktionsophør skal oplyses for hvert felt.