Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 978/2019 · Bekendtgørelse om pointtildeling m.v. til fiskerilicensindehavere og fartøjsførere i forbindelse med alvorlige overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik

BEK 978/2019 ст. 14

Oplysningspligt og pointregister

ДействуетОфициальный текст

Fiskeristyrelsen fører et register over alle alvorlige overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik, der begås af fiskerfartøjer med en dansk fiskerilicens, indeholdende antallet af tildelte point og de pålagte sanktioner mod licensindehavere og fartøjsførere.

Stk. 2. Oplysningerne i pointregisteret opbevares i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til opfyldelsen af Danmarks forpligtigelser i henhold til Rådets forordning nr. 1224/2009/EF af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik m.v., dog i mindst 3 kalenderår regnet fra starten af året efter det år, hvor oplysningerne blev registreret.