BEK 978/2019 Art. 14
Oplysningspligt og pointregister
Fiskeristyrelsen fører et register over alle alvorlige overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik, der begås af fiskerfartøjer med en dansk fiskerilicens, indeholdende antallet af tildelte point og de pålagte sanktioner mod licensindehavere og fartøjsførere.
Stk. 2. Oplysningerne i pointregisteret opbevares i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til opfyldelsen af Danmarks forpligtigelser i henhold til Rådets forordning nr. 1224/2009/EF af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik m.v., dog i mindst 3 kalenderår regnet fra starten af året efter det år, hvor oplysningerne blev registreret.