BEK 1164/2013 · Bekendtgørelse for Grønland om fødevarekontaktmaterialer
BEK 1164/2013 ст. 29
Særlige anvendelsesbetingelser m.v. for visse materialer og genstande
Sammensætningen af hvert enkelt plastlag i et flerlagsmultimateriale skal være i overensstemmelse med reglerne om plast i denne bekendtgørelse. Uanset dette finder §§ 26-27 i denne bekendtgørelse ikke anvendelse på plastlag i flerlagsmultimaterialer.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan et plastlag, der indgår i et flerlagsmultimateriale, og som ikke er i direkte kontakt med fødevaren og er adskilt fra denne med en funktionel barriere, fremstilles med stoffer, der ikke er opført på bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande til kontakt med fødevarer.
Stk. 3. Stoffer, der ikke er opført på bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande til kontakt med fødevarer eller, jf. stk. 2, må ikke tilhøre nogen af følgende kategorier: 1) stoffer, der er klassificeret som mutagene, kræftfremkaldende eller reproduktionstoksiske i overensstemmelse med kriterierne i punkt 3.5, 3.6 og 3.7 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 2) stoffer i nanoform.
Stk. 4. Plastlagene i flerlagsmultimateriale skal altid overholde restriktionerne for monomert vinylchlorid fastsat i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande til kontakt med fødevarer.