Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1164/2013 · Bekendtgørelse for Grønland om fødevarekontaktmaterialer

BEK 1164/2013 ст. 28

Særlige anvendelsesbetingelser m.v. for visse materialer og genstande

ДействуетОфициальный текст

Sammensætningen af hvert enkelt plastlag i et fødevarekontaktmateriale af flerlagsplast skal være i overensstemmelse med reglerne om plast i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Uanset stk. 1 er det tilladt, at et plastlag, der ikke er i direkte kontakt med fødevarer, og som er adskilt fra fødevaren med en funktionel barriere: 1) ikke overholder de restriktioner og specifikationer, der er fastsat i denne bekendtgørelse, undtagen for monomert vinylchlorid, jf. bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande til kontakt med fødevarer, og/eller 2) fremstilles med andre stoffer end dem, der er opført på bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande til kontakt med fødevarer.

Stk. 3. Migrationen af de i stk. 2, nr. 2, omhandlede stoffer til en fødevare eller en fødevaresimulator må ikke være påviselig målt med statistisk sikkerhed efter en analysemetode som omhandlet i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes med en detektionsgrænse på 0,01 mg/kg. Denne grænse udtrykkes altid som koncentrationen i fødevarer eller fødevaresimulatorer. Grænsen gælder for en gruppe af forbindelser, hvis de ligger strukturelt eller toksikologisk tæt på hinanden, navnlig isomerer eller forbindelser med samme relevante funktionelle gruppe, og den omfatter også eventuel afsmitning.

Stk. 4. Stoffer, der ikke er opført på bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande til kontakt med fødevarer, jf. stk. 2, nr. 2, må ikke tilhøre nogen af følgende kategorier: 1) stoffer, der er klassificeret som mutagene, kræftfremkaldende eller reproduktionstoksiske i overensstemmelse med kriterierne i punkt 3.5, 3.6 og 3.7 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 2) stoffer i nanoform.

Stk. 5. Det færdige fødevarekontaktmateriale af flerlagsplast skal overholde de specifikke migrationsgrænser i § 26 og den samlede migrationsgrænse i § 27 i denne bekendtgørelse.