BEK 877/2026 Art. 11
Officiel afprøvning m.v.
Plantenyhedsnævnet kan træffe beslutning om at undlade eller afkorte afprøvningen af en anmeldt sort, herunder en bevaringssort, for så vidt angår de egenskaber, der er nævnt i § 5, nr. 1, litra a-c, i det omfang der foreligger resultater fra en officiel afprøvning fra en CPVO-akkrediteret institution i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union.
Stk. 2. For så vidt angår afprøvningen for dyrknings- og nytteværdi, jf. § 5, nr. 1, litra d, kan Plantenyhedsnævnet træffe afgørelse om at benytte resultater fra officielt anerkendte undersøgelser i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union, dog ikke resultater fra dyrkningsundersøgelser.
Stk. 3. Officiel afprøvning af sorter af frugtplanter kan undlades, hvis anmelderen fremlægger oplysninger om en officiel beskrivelse fastlagt af en anden medlemsstats officielle ansvarlige organ, og hvis det efter en konkret vurdering af de fremlagte oplysninger kan konstateres, at betingelserne i § 5 og § 10, stk. 1, er overholdt.
Stk. 4. Officiel afprøvning af sorter af frugtplanter, der anmeldes til registrering på sortslisten med en officielt anerkendt beskrivelse, kan undlades, hvis sorten har været markedsført i Danmark før den 30. september 2012.