Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 851/2026 · Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning om emballage og emballageaffald

BEK 851/2026 Art. 22

Indberetning til Dansk Producentansvar

Van krachtOfficiële tekst

En producent kan foretage ændringer i mængder af emballage, som er indberettet efter § 21, stk. 1 og 2, under følgende forudsætninger: 1) Ændringer i indberettede mængder af emballage skal indberettes samlet for det foregående kalenderår sammen med indberetningerne jf. § 21, stk. 1 og 2, for det nye kalenderår. 2) Ændringerne kan alene foretages for det kalenderår, der går forud for indberetningsåret i henhold til § 21, stk. 1 og 2. 3) Ændringerne skal udspringe af et behov, som følge af fejl i de indberettede emballagemængder for det foregående kalenderår eller at indberettede emballagemængder er tilgængeliggjort uden for Danmark, jf. dog stk. 2. 4) Ændringer skal foretages i overensstemmelse med § 21.

Stk. 2. Såfremt en indberettet mængde af emballage overføres til at blive tilgængeliggjort uden for Danmark af en anden end producenten, er det en forudsætning for at foretage ændringen efter stk. 1, at producenten fremsender en digital erklæring til Dansk Producentansvar herom. Erklæringen udfærdiges af den fysiske eller juridiske person, der har tilgængeliggjort den pågældende mængde af emballage uden for Danmark, som producenten ønsker fratrukket.