Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 851/2026 · Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning om emballage og emballageaffald

BEK 851/2026 Art. 21

Indberetning til Dansk Producentansvar

Van krachtOfficiële tekst

Producenter skal årligt inden den 1. juni indberette oplysninger til Dansk Producentansvar om mængden af emballage, som producenten har tilgængeliggjort for første gang på det danske marked i det foregående kalenderår, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Producenter af genbrugsemballage skal årligt inden den 1. juni indberette oplysninger om mængden af genbrugsemballage, som producenten har tilgængeliggjort for første gang på det danske marked, i det foregående kalenderår.

Stk. 3. Producenter, der påbegynder at tilgængeliggøre emballage for første gang på det danske marked, skal i forbindelse med registrering, jf. § 15, indberette oplysninger om den forventede mængde tilgængeliggjorte emballage for det indeværende kalenderår.

Stk. 4. Hvis producenter tilgængeliggør emballage for første gang på det danske marked, uden at mængderne af emballage indberettes til Dansk Producentansvar i henhold til stk. 1 eller 2, skal producenten indberette oplysninger om tilgængeliggjorte mængder af emballage for den periode, hvor producenten har tilgængeliggjort emballage for første gang på det danske marked, men ikke har opfyldt indberetningspligten i henhold til stk. 1 eller 2.

Stk. 5. Indberetning af emballagemængder efter stk. 1-3 skal angives 1) i kg, 2) fordelt på de i bilag 3 nævnte materialekategorier, med angivelse af, om der er tale om husholdningsemballage eller erhvervsemballage, 3) fordelt mellem engangsemballage eller genbrugsemballage, og 4) hvis emballagen skal sorteres som farligt affald eller restaffald efter sorteringskriterierne i bekendtgørelse om affald, jf. dog stk. 7.

Stk. 6. For emballage, der består af flere materialer, der ikke let kan skilles ad og ikke hører under en af de i bilag 3 nævnte materialekategorier, indberettes oplysninger om emballagens samlede vægt for det materiale, som emballagen hovedsageligt består af, i henhold til stk. 1 eller 2.

Stk. 7. Producenter, der tilgængeliggør under 8 ton emballage for første gang på det danske marked i et kalenderår, og deres eventuelle bemyndigede repræsentant for udvidet producentansvar, kan vælge kun at indberette oplysninger om vægten af den samlede mængde tilgængeliggjorte emballage i det pågældende kalenderår, fordelt på henholdsvis husholdningsemballage og erhvervsemballage.