Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 777/2026 · Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv

BEK 777/2026 Art. 57

Fælles bestemmelser

Van krachtOfficiële tekst

De i stk. 2 nævnte vederlag ophører med udgangen af den kalendermåned, hvor den pågældende i en uafbrudt periode på 1 måned ikke har varetaget det pågældende hverv, indtil medlemmet på ny varetager hvervet, jf. dog stk. 3 og 4. Er der i juli måned ingen møder i regionsrådet, medregnes denne måned ikke i den i 1. pkt. nævnte periode.

Stk. 2. Stk. 1 gælder for følgende vederlag: 1) Fast vederlag for medlemskab af et regionsråd efter § 2. 2) Tillægsvederlag efter § 3. 3) Vederlag som næstformand for eller medlem i øvrigt af et forretningsudvalg efter § 12. 4) Vederlag som formand eller næstformand for eller medlem i øvrigt, herunder som kommunalt udpeget medlem, af et sundhedsråd efter §§ 17-19. 5) Vederlag som formand eller næstformand for eller medlem i øvrigt af et stående eller særligt udvalg efter §§ 31 og 32, jf. tillige §§ 37 og 38. 6) Vederlag som næstformand for et regionsråd efter § 39. 7) Vederlag som formand for et regionsråd, jf. § 41, efter § 42, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Når en stedfortræder for et medlem indtræder i regionsrådet for en periode af mere end 7 dage, ophører alle medlemmets vederlag, som er nævnt i stk. 2, indtil medlemmet genindtræder i regionsrådet, jf. dog stk. 4. 1. pkt. gælder uanset, at vederlagene ikke er ophørt efter stk. 1.

Stk. 4. Ved fravær i en sammenhængende periode på grund af helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, hvor stedfortræderen af denne grund er indkaldt efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, har medlemmet uanset stk. 1-3 ret til de i stk. 2 nævnte vederlag i indtil 9 måneder. 9-måneders perioden regnes fra fraværsperiodens begyndelse. Retten til vederlag efter 1. pkt. er, medmindre krav om dokumentation er åbenbart ubegrundet, betinget af, at medlemmet efter en uafbrudt periode på 14 dages fravær og herefter på regionsrådets forlangende med passende mellemrum i resten af fraværsperioden indsender dokumentation for retten til vederlag efter 1. pkt. Vederlaget ophører, når medlemmet ikke længere er berettiget til vederlag efter 1. og 3. pkt., medmindre medlemmet efter stk. 1 har ret til vederlag i en længere periode. Er vederlaget ophørt, fordi medlemmet ikke har fremlagt den påkrævede dokumentation efter 3. pkt., generhverves retten til vederlag efter 1. pkt., når dokumentationskravet opfyldes. Generhvervelse af retten til vederlag efter 5. pkt. får virkning fra begyndelsen af den periode, som medlemmet indsender dokumentation for.