BEK 777/2026 · Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv
BEK 777/2026 Art. 56
Fælles bestemmelser
De i stk. 2 nævnte vederlag ophører med udgangen af den kalendermåned, hvor den pågældende fratræder det enkelte hverv, jf. dog stk. 4-7.
Stk. 2. Stk. 1 gælder for følgende vederlag: 1) Fast vederlag for medlemskab af et regionsråd efter § 2. 2) Tillægsvederlag efter § 3. 3) Vederlag som næstformand for eller medlem i øvrigt af et forretningsudvalg efter § 12. 4) Vederlag som formand eller næstformand for eller medlem i øvrigt, herunder som kommunalt udpeget medlem, af et sundhedsråd efter §§ 17-19. 5) Vederlag som formand eller næstformand for eller medlem i øvrigt af et stående eller særligt udvalg efter §§ 31 og 32, jf. tillige §§ 37 og 38. 6) Vederlag som næstformand for et regionsråd efter § 39. 7) Vederlag som formand for et regionsråd, jf. § 41, efter § 42, stk. 1 og 2.
Stk. 3. Følgende vederlag ophører straks ved funktionsperiodens udløb: 1) Vederlag som stedfortræder for et medlem af regionsrådet efter § 8. 2) Vederlag som stedfortræder for et medlem af forretningsudvalget efter § 15. 3) Vederlag som fungerende næstformand for forretningsudvalget efter § 16. 4) Vederlag som stedfortræder for et medlem af et sundhedsråd efter § 23. 5) Vederlag som fungerende formand eller næstformand for et sundhedsråd efter § 25. 6) Vederlag som stedfortræder for et for et medlem af et stående eller særligt udvalg efter § 34, jf. tillige §§ 37 og 38. 7) Vederlag som konstitueret formand eller næstformand for et stående eller særligt udvalg efter § 35, jf. tillige §§ 37 og 38. 8) Vederlag som fungerende næstformand for et regionsråd efter § 40. 9) Vederlag som fungerende formand for et regionsråd efter § 42, stk. 3.
Stk. 4. Vælges en regionsrådsformand, jf. § 41, midt i en kalendermåned, ophører dennes hidtidige vederlag efter stk. 2 fra den dato, hvor vedkommende tiltræder som regionsrådsformand. Den forholdsmæssige del af dennes hidtidige vederlag som nævnt i 1. pkt., der er udbetalt forud for kalendermåneden, og som vedrører perioden fra tiltrædelsen som regionsrådsformand, jf. § 41, til kalendermånedens udgang, modregnes i den pågældendes vederlag som regionsrådsformand, jf. § 42, stk. 1 og 2.
Stk. 5. Stk. 4 gælder tilsvarende, hvis et medlem af regionsrådet midt i en kalendermåned vælges til efter § 42, stk. 3, at fungere som regionsrådsformand, jf. § § 41.
Stk. 6. Vælges midt i en kalendermåned en næstformand for forretningsudvalget, der er særskilt vederlagt efter § 12, en formand eller næstformand for et sundhedsråd, jf. §§ 17 og 18, eller en formand eller næstformand for et stående eller særligt udvalg, der er særskilt vederlagt efter § 31, stk. 2 og 3, ophører dennes hidtidige vederlag som medlem af dette udvalg fra den dato, hvor vedkommende tiltræder hvervet som udvalgsformand. Den forholdsmæssige del af dennes hidtidige vederlag som medlem af dette udvalg, der er udbetalt forud for kalendermåneden, og som vedrører perioden fra tiltrædelsen som udvalgsformand til kalendermånedens udgang, modregnes i den pågældendes vederlag som udvalgsformand.
Stk. 7. Stk. 1 gælder ikke i det omfang, andet er fastsat i lovgivningen, jf. § 101, stk. 7, i lov om kommunale og regionale valg og regionslovens § 38, jf. § 66 a, stk. 5 og 6, § 66 b, stk. 7 og 8, og § 66 c, stk. 8 og 9, i lov om kommunernes styrelse.