BEK 771/2026 · Bekendtgørelse om tilskud til rydning og forberedelse til afgræsning 2026
BEK 771/2026 Art. 12
Kriterier og forpligtelser
Tilsagn om tilskud til rydning af tilgroede arealer er betinget af følgende: 1) Ansøger har et aktivt CVR-nummer eller CPR-nummer. Dette skal anvendes ved ansøgning om tilsagn om tilskud. 2) Projektet ikke påbegyndes, før ansøger har indsendt ansøgning om tilsagn om tilskud, jf. § 3, stk. 1. 3) Tilsagnshaver i hele projektperioden og opretholdelsesperioden har ret til at udføre et projekt på projektområdet som ejer, indehaver af råderetserklæring eller forpagter med en forpagtningsaftale, jf. § 4, stk. 3, nr. 6. 4) Mindst 50 pct. af projektområdet er ”Særligt udpegede Natura 2000-arealer til rydning”, jf. kort.lbst.dk/904. 5) Projektområdet ikke omfatter areal, der anvendes til produktion af frugt, bær, planteskolekulturer, juletræer, pyntegrønt eller energiafgrøder. 6) De arealer med træer og buske, der indgår i projektområdet, ikke er omfattet af rydningspligten i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur. 7) Projektområdet ikke omfatter arealer, der indgår i et andet projekt, der vedrører rydning af tilgroede arealer, for hvilket der er udbetalt tilskud til samme investering, og hvor opretholdelsesperioden ikke er afsluttet.