Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 771/2026 · Bekendtgørelse om tilskud til rydning og forberedelse til afgræsning 2026

BEK 771/2026 Art. 11

Tilskudsberettigede udgifter

Van krachtOfficiële tekst

Der kan ikke ydes tilskud til følgende udgifter: 1) Udgifter, hvortil der er modtaget andre EU-tilskud. 2) Udgifter, hvortil der er modtaget tilskud fra anden offentlig myndighed. 3) Udgifter til køb af brugt udstyr og materiel. 4) Udgifter til leje og leasing af udstyr og materiel. 5) Udgifter til genanskaffelser og reparation af udstyr. 6) Udgifter til moms, medmindre denne endeligt bæres af tilsagnshaver. 7) Finansierings- og pengeinstitutomkostninger, jf. artikel 73, stk. 3, litra e, i forordning (EU) nr. 2021/2115. 8) Advokat- og revisionsomkostninger. 9) Udgifter i form af naturalydelser. 10) Udgifter vedrørende aktiviteter, som en indehaver af en råderetserklæring, ejer eller forpagter af arealer, som indgår i projektet, jf. § 4, stk. 3, nr. 6, § 5, stk. 3, nr. 5 og § 6, stk. 3, nr. 6, er forpligtet til at gennemføre i medfør af anden lovgivning. 11) Udgifter, som tilsagnshaver har afholdt eller betalt, inden projektperiodens start, jf. § 3, stk. 1. 12) Udgifter, som tilsagnshaver har afholdt eller betalt, efter projektperiodens afslutning, jf. § 3, stk. 1. 13) Almindelige driftsomkostninger. 14) Udgifter, der ikke er specificerede i budgettet i tilsagnet. 15) Udgifter til at varetage sædvanlige myndighedsopgaver. 16) Udgifter til løn til eget personale.

Stk. 2. Udgifter til nedtagning af eksisterende hegn og andre udgifter i forbindelse med etablering af hegn, som ikke vedrører selve anskaffelsen og opsætning af hegnet, er ikke tilskudsberettigede.