BEK 735/2026 · Bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v.
BEK 735/2026 Art. 14
Maksimumsbeløb
Kommunalbestyrelsen kan for tilsagn efter § 115, stk. 1-6, og § 117, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., uanset maksimumsbeløbet, jf. § 13 i denne bekendtgørelse, godkende, at der foretages de merinvesteringer, der er nødvendige, for som minimum at opfylde krav til energirammen for lavenergiklasse i bygningsreglement 2018, såfremt merinvesteringen er totaløkonomisk rentabel.
Stk. 2. Merinvesteringen udgør forskellen mellem den samlede anskaffelsessum og den anskaffelsessum, der er nødvendig for at opfylde den gældende energiramme for bygningen i bygningsreglement 2018.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen påser, at de særlige regler, der gælder for de merinvesteringer, der er nævnt i stk. 1 og 2, overholdes, jf. bilag 4.