BEK 679/2026 · Bekendtgørelse om tredjepartsbetalinger m.v.
BEK 679/2026 Art. 16
Analyser fra tredjepart
En virksomhed skal, hvis den benytter en analysebetalingskonto som nævnt i § 11, stk. 1, nr. 2, efter anmodning fra en kunde give kunden en oversigt med alle følgende oplysninger: 1) De leverandører, der betales fra analysebetalingskontoen. 2) Det samlede beløb, der er blevet udbetalt fra analysebetalingskontoen i løbet af en nærmere fastsat periode. 3) De tjenesteydelser, der er modtaget af virksomheden. 4) Hvordan det samlede beløb, der er anvendt fra analysebetalingskontoen, står i forhold til det budget, som virksomheden har opstillet for perioden, idet virksomheden skal oplyse om enhver form for rabat eller fremførsel af resterende midler på kontoen.