Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 481/2026 · Bekendtgørelse om energieffektiviseringsordning for overskudsvarme

BEK 481/2026 Art. 9

Van krachtOfficiële tekst

Er der sket væsentlige ændringer i virksomhedens energiforhold relateret til overskudsvarme, skal virksomheden foretage en ny energigennemgang, jf. § 2, stk. 2. Alle oplysninger vedrørende energigennemgangen skal umiddelbart herefter sendes digitalt til Energistyrelsen.

Stk. 2. Virksomheden skal foretage en ny energigennemgang, jf. § 2, stk. 2, når der er gået 36 måneder siden sidste energigennemgang. Alle oplysninger vedrørende eftersynet skal sendes ind til Energistyrelsen inden for 4 uger.

Stk. 3. Energistyrelsen kan efter ansøgning tillade, at virksomheder, der er omfattet af kravet om obligatoriske energiledelsessystemer, energisyn og klimasyn i visse virksomheder, kan få fristen i stk. 2 forlænget til 48 måneder.

Stk. 4. Energigennemgange efter stk. 1-3 skal være verificeret eller certificeret, jf. § 7.

Stk. 5. Virksomheden skal gennemføre energieffektiviseringsprojekter, jf. § 5, såfremt der i forbindelse med energigennemgangen identificeres energieffektiviseringstiltag med en tilbagebetalingstid på op til 5 år.