BEK 481/2026 · Bekendtgørelse om energieffektiviseringsordning for overskudsvarme
BEK 481/2026 Art. 10
Energistyrelsen kan træffe afgørelse om udmelding af energieffektiviseringsordningen, når 1) et eller flere energieffektiviseringstiltag, jf. § 5 eller § 9, stk. 5, ikke gennemføres rettidigt, 2) en eller flere energigennemgange, jf. § 2, stk. 2 eller § 9, eller eftersyn, jf. § 8, ikke gennemføres rettidigt, 3) virksomheden ikke opfylder vilkår eller krav for deltagelse i ordningen, 4) virksomheden nægter eller modsætter sig udførelse af kontrol, jf. § 24 a, stk. 2 og 3, i lov om varmeforsyning, eller 5) virksomheden har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen om tilmelding af ordningen.
Stk. 2. Udmeldelsen sker fra det tidspunkt, som virksomheden senest har dokumenteret opfyldelse af regler og vilkår i ordningen, herunder gennemførelse af påkrævede energieffektiviseringstiltag, jf. § 5, stk. 1.