Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 475/2026 · Bekendtgørelse om ledelse og styring af fondsmæglerselskaber m.fl.

BEK 475/2026 Art. 3

Bestyrelsens opgaver og ansvar

Van krachtOfficiële tekst

Bestyrelsen skal som led i varetagelsen af den overordnede og strategiske ledelse af et fondsmæglerselskab 1) træffe beslutning om en forretningsmodel, der tager udgangspunkt i de forhold, der er nævnt under § 2, stk. 2, 2) på grundlag af forretningsmodellen træffe beslutning om politikker, jf. § 4, 3) løbende, dog mindst én gang om året, foretage en vurdering af de enkelte og samlede risici, jf. § 5, herunder tage stilling til, om risiciene er acceptable, 4) vurdere og træffe beslutning om budgetter, kapital, likviditet, væsentlige dispositioner, særlige risici og overordnede forsikringsforhold, 5) vurdere om direktionen varetager sine opgaver på en betryggende måde og i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, jf. § 67, stk. 1, nr. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, de fastlagte politikker, jf. § 4 og retningslinjerne til direktionen, jf. § 6, og træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet, 6) sikre at fondsmæglerselskabet har en klar organisatorisk struktur med en veldefineret ansvarsfordeling under hensyntagen til fondsmæglerselskabets forretningsmodel og risikoprofil, 7) træffe beslutning om frekvensen for og omfanget af direktionens rapportering og information til bestyrelsen således, at bestyrelsen har et indgående overblik over fondsmæglerselskabet og dens risici, og at rapporteringen i øvrigt er fyldestgørende for bestyrelsens arbejde, 8) løbende og mindst én gang om året træffe beslutning om fondsmæglerselskabets individuelle solvensbehov, jf. § 120, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, 9) tilrettelægge sit arbejde således, at ledelsen af fondsmæglerselskabet er betryggende, jf. bilag 3, 10) sikre, at fondsmæglerselskabet har en betryggende offentliggørelses- og kommunikationsproces, 11) godkende fondsmæglerselskabets it-strategi, 12) udføre risikoudvalgets opgaver og roller, hvis der ikke er nedsat sådanne udvalg, jf. § 80, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og 13) sikre, hvis relevant, at risikostyringsfunktionens, hvor en sådan er oprettet, advarsler og betænkeligheder dokumenteres, og at fondsmæglerselskabet har procedurer herfor.

Stk. 2. Bestyrelsen skal sikre, at den har det fornødne informationsgrundlag til at kunne træffe beslutninger om de forhold, der fremgår af stk. 1.