Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 435/2026 · Bekendtgørelse for Grønland om fødevarekontaktmaterialer bestemt til udførsel fra Grønland

BEK 435/2026 Art. 2

Van krachtOfficiële tekst

I denne bekendtgørelse finder følgende definitioner anvendelse: 1) God fremstillingsmæssig praksis: De aspekter af kvalitetssikringen, som sikrer, at fødevarekontaktmaterialer til stadighed fremstilles og kontrolleres for at sikre, at de er i overensstemmelse med de regler, der gælder for dem, og de kvalitetsstandarder, der er relevante for den tilsigtede anvendelse, uden at bringe menneskers sundhed i fare eller at medføre en uacceptabel ændring af fødevarernes sammensætning eller en forringelse af deres organoleptiske egenskaber. 2) Markedsføring: Besiddelse af materialer og genstande med henblik på salg, herunder udbydelse til salg eller anden overdragelse, som finder sted mod eller uden vederlag, samt selve salget, distributionen og andre former for overdragelse. 3) Virksomhed: Ethvert offentligt eller privat foretagende, som med eller uden gevinst for øje udfører en hvilken som helst aktivitet, der vedrører et hvilket som helst led i fremstillingen, tilvirkningen eller distributionen af fødevarekontaktmaterialer. 4) Virksomhedsleder: Den eller de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for, at bekendtgørelsens bestemmelser overholdes i den virksomhed, som er under vedkommendes ledelse. 5) Sporbarhed: Muligheden for at spore og følge et fødevarekontaktmateriale gennem alle fremstillings-, tilvirknings- og distributionsled.