BEK 28/2026 Art. 7
Areal i Ishøj Kommune
For et areal i Ishøj Kommune, som vist på bilag 1, fastsættes bestemmelser for etablering af et teknisk anlæg i form af kabelovergangsmaster samt midlertidige faciliteter i forbindelse med anlæg af højspændingsstationen i delområde 1. Arealet omfatter hele eller dele af matr.nr.: Matr.nr. 4a, 5a, 5t og 69b, Torslundemagle By, Torslunde, samt alle parceller, der efter udstedelsen af bekendtgørelsen udstykkes herfra.
Stk. 2. Arealet er i dag beliggende i landzone og forbliver i landzone med udstedelsen af nærværende landsplandirektiv.
Stk. 3. Arealet inddeles i to delområder, delområde 4 og delområde 5, som vist på bilag 1.
Stk. 4. Mindre ændringer af arealreservationen kan ske efter godkendelse af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Stk. 5. Efter endt anlægsarbejde, ophæves arealreservationen i Ishøj Kommune, og arealet vil gå tilbage til oprindelig anvendelse og oprindeligt plangrundlag. Arealet vil derefter være reguleret igennem kommune- og lokalplanlægningen.