BEK 1796/2025 · Bekendtgørelse om vederlæggelse af ministre m.v.
BEK 1796/2025 Art. 30
Fælles bestemmelser for ministre uanset tidspunktet for udnævnelse som ministre
Lejekontrakten for en lejebolig skal være indgået mellem ministeren og udlejer for en sammenhængende periode på mindst 1 måned på de vilkår, der normalt gælder for den pågældende boligtype.
Stk. 2. Er der tale om deling af lejemål eller ejerskab, skal ministerens andel af lejemålet eller ejerskabet umiddelbart fremgå af lejekontrakt, skøde el.lign.
Stk. 3. Skal den kommune, hvor boligen ligger, godkende ministerens brug af boligen som fast supplerende bolig, skal der foreligge en skriftlig godkendelse fra kommunen.
Stk. 4. Ministeren skal indsende en kopi af lejekontrakt, skøde el.lign. eller godkendelse fra kommunen til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen inden for den frist, som Medarbejder- og Kompetencestyrelsen fastsætter.