Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1697/2025 · Bekendtgørelse om refusion af løn og pensionsbidrag og ydelser ved konkurs m.v.

BEK 1697/2025 Art. 4

Lønrefusion

Van krachtOfficiële tekst

Der ydes refusion for løn, udbetalt for den tid eleven eller lærlingen undervises på skolen, herunder for løn under elevens eller lærlingens fravær som følge af egen sygdom og ved fravær som følge af barns 1. og 2. sygedag, når eleven eller lærlingen er berettiget til løn under fraværet ifølge overenskomst, aftale eller lignende. Fravær i undervisningstiden i uddannelser omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, skal være godkendt af skolen. Afbrydes et påbegyndt skoleophold, ydes lønrefusion alene frem til afbrydelsesdatoen.

Stk. 2. Lønrefusion ydes ikke, såfremt der for arbejdsgiveren udføres produktivt arbejde som led i skoleopholdet af et omfang, svarende til den udbetalte løn.

Stk. 3. Såfremt arbejdsgiveren får refusion af løn under skoleophold fra anden side, bortfalder eller reduceres lønrefusionen fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Stk. 4. Krav på refusion for løn udbetalt under eventuelle sygdomsperioder i undervisningstiden bortfalder ikke, selvom arbejdsgiveren har fået refunderet sygedagpenge gennem en i henhold til sygedagpengeloven tegnet sygedagpengeforsikring.