Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1671/2025 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

BEK 1671/2025 Art. 6

Kvalitetsarbejdet i uddannelserne

Van krachtOfficiële tekst

Skolen skal udarbejde og offentliggøre en flerårig strategi for sit kvalitetsarbejde med lokale mål. Skolens bestyrelse skal følge op på strategien mindst hvert andet år og udarbejde en afrapportering. Afrapporteringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Skolens løbende arbejde med resultatvurderingen, jf. § 7, skal afspejles i arbejdet med den flerårige strategi og afrapportering.

Stk. 2. Skolen skal have et kvalitetssystem med henblik på, at skolen løbende udvikler kvaliteten af uddannelsernes skoledel i overensstemmelse med de nationale formål for uddannelserne. Kvalitetssystemet skal fastlægge skolens samlede fremgangsmåde og systematik i arbejdet med kvalitetsudvikling, herunder resultatvurdering, evaluering og opfølgning. Kvalitetssystemet skal som minimum omfatte en procedure for en løbende resultatvurdering, jf. § 7, en procedure for årlig selvevaluering, jf. § 8, og en opfølgningsplan, jf. § 9.

Stk. 3. For skolens eventuelle udbud af skoleoplæring findes stk. 2 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. For undervisning på gymnasialt niveau, der indgår i en erhvervsuddannelse, bortset fra grundfag, gælder § 71 i lov om de gymnasiale uddannelser og regler fastsat i medfør af denne.

Stk. 5. Skolens procedurer skal understøtte, at medarbejdere, elever og lærlinge samt det lokale uddannelsesudvalg i nødvendigt og tilstrækkeligt omfang inddrages i kvalitetsarbejdet, herunder i selvevalueringen, og i arbejdet med planen for opfølgning.

Stk. 6. Skolen skal løbende inddrage elever og lærlinge i sit arbejde med trivsel og udvikling af undervisningsmiljøet. Skolen skal aktivt understøtte, at eleverne og lærlingene deltager i skolens interne organer, herunder elevrådet, bestyrelsen og lokale uddannelsesudvalg.

Stk. 7. Beskrivelse af skolens kvalitetssystem, jf. stk. 2, skal være tilgængelig i en kort og overskuelig form på skolens hjemmeside.