BEK 1671/2025 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
BEK 1671/2025 Art. 5
Kvalitetsarbejdet i uddannelserne
Det faglige udvalg for en uddannelse skal foretage opfølgning af, om uddannelsen lever op til de forventede kvalitetskrav i uddannelsen.
Stk. 2. Det faglige udvalg skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og oplæringsvirksomhederne foretage løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsernes oplæringsdel, herunder følge udviklingen i større elev- og lærlingegruppers gennemførelse af oplæringen.
Stk. 3. Det faglige udvalg skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne foretage løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af eventuel skoleoplæring.
Stk. 4. Det faglige udvalg skal følge beskæftigelsesudviklingen og afgive indstilling vedrørende behov for uddannelsen eller ændringer i uddannelsen.
Stk. 5. Det faglige udvalg skal følge de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med den lokale undervisningsplan på de skoler, der er godkendt til at udbyde erhvervsuddannelse.