BEK 1408/2025 Art. 3
Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører skal betale det i stk. 2 fastsatte gebyr til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til: 1) Tilsyn med priser, vilkår og betingelser for ydelser efter § 38, jf. § 38, stk. 4, i lov om gasforsyning. 2) Behandling af sager vedrørende priser, vilkår og betingelser, jf. § 41 i lov om gasforsyning. 3) Oprettelse af et offentligt tilgængeligt register over anmeldte tariffer, betingelser m.v. og offentliggørelse af et repræsentativt udsnit mindst 1 gang årligt, jf. § 42 a i lov om gasforsyning. 4) Analysearbejde efter § 42 a, stk. 3, i lov om gasforsyning. 5) Tilsyn med at aftaler, som Energinet indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne selskaber, indgås på markedsmæssige vilkår, jf. § 28 c i lov om gasforsyning.
Stk. 2. For betaling efter stk. 1 fastsættes følgende takster pr. million Nm 3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm 3 , der transporteres gennem transmissionssystemet til forbrug i Danmark: 2.501,37 kr. pr. million Nm 3 , jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Hvis den nedre brændværdi for gassen er forskellig fra 39,6 MJ pr. Nm 3 , ændres betalingen i henhold til stk. 2 forholdsmæssigt derefter.