Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1408/2025 · Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om gasforsyning

BEK 1408/2025 Art. 2

Van krachtOfficiële tekst

Transmissionsselskaber, systemoperatører, transmissionssystemejere, brintnetoperatører, brinttransmissionsnetoperatører og brintdistributionsnetoperatører skal ud fra timeforbruget betale det i henhold til § 11 fastsatte gebyr til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til: 1) Økonomisk regulering af Energinet, jf. § 37 d i lov om gasforsyning samt efter bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet og dennes helejede datterselskaber, bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for transmissionssystemejer, bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for systemoperatører og bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for transmissionsselskaber. 2) Certificering af transmissionsselskaber og tilsyn med ejermæssig adskillelse, jf. § 10 c, jf. § 10 b i lov om gasforsyning. 3) Intern overvågning af Energinet efter bekendtgørelse om program for intern overvågning for distributions- og lagerselskaber og Energinet.dk i henhold til lov om naturgasforsyning, jf. § 11 c i lov om gasforsyning. 4) Klagesagsbehandling over transmissionsselskabers, transmissionssystemejeres, systemoperatørers afgørelser efter § 13 i bekendtgørelse om tilslutning til det sammenkoblede brintsystem. 5) Behandling af ansøgninger om undtagelse af større nye anlæg i gasinfrastrukturen, jf. § 22 a i lov om gasforsyning. 6) Klagesagsbehandling over transmissionsselskabets eller transmissionssystemejerens og systemoperatørens afgørelser efter § 13 i bekendtgørelse om tilslutning til det sammenkoblede brintsystem. 7) Behandling og godkendelse af transmissionsselskabers, transmissionssystemejeres, systemoperatørers metoder til beregning og fastsættelse af priser, vilkår og betingelser for anvendelse af transmissionssystemer, jf. § 36 a og § 40 i lov om gasforsyning, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1789/2024 af 13. juni 2024 om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint, om ændring af forordning (EU) nr. 1227/2011, (EU) 2017/1938, (EU) 2019/942 og (EU) 2022/869 og afgørelse (EU) 2017/684 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 715/2009 samt forordninger udstedt i medfør heraf. 8) Overvågningsopgaver efter bekendtgørelse om Forsyningstilsynets overvågning af det indre marked for el og naturgas m.v., jf. § 41 a i lov om gasforsyning og Europa-Parlamentets og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1789/2024 af 13. juni 2024 om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint, om ændring af forordning (EU) nr. 1227/2011, (EU) 2017/1938, (EU) 2019/942 og (EU) 2022/869 og afgørelse (EU) 2017/684 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 715/2009 samt forordninger udstedt i medfør heraf. 9) Certificering af brinttransmissionsselskab, tilsyn og metodegodkendelse forbundet med udbud og salg af kapacitet og tarifmetoder, tilsynets udarbejdelse af indtægtsrammereguleringen og opstartsindtægtsrammeregulering på baggrund af statslige driftsstøtteudbetalinger samt øvrige opgaver der løses af Forsyningstilsynet i forbindelse med organisering, etablering og udbygning af brintforsyningen i et marked for brint jf. § 2 a i lov om gasforsyning, Europa-Parlamentets og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1789/2024 af 13. juni 2024 om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint, om ændring af forordning (EU) nr. 1227/2011, (EU) 2017/1938, (EU) 2019/942 og (EU) 2022/869 og afgørelse (EU) 2017/684 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 715/2009, forordninger udstedt i medfør heraf, samt efter bekendtgørelse om tilslutning til det sammenkoblede brintsystem og bekendtgørelse om organisering af brintmarkedet og adgang til brinttransmissions- og brintdistributionssystemer