BEK 1393/2025 Art. 18
Tilladelse til etablering og elproduktion
Undtaget fra kravet om at vedlægge en cost-benefit-analyse, jf. § 16, stk. 7, er: 1) Projekter for anlæg, hvor vurderingen efter den nationale cost-benefit-analyse efter artikel 25, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet, er, at forholdene ikke egner sig til forsyning med fjernvarme eller fjernkøling. 2) Projekter for anlæg, hvor udnyttelse af overskudsvarme vil kræve etablering af en transmissionsleding til fjernvarme- eller fjernkølingsnettet på mere end 5 km. 3) Projekter for spids-og reservelastanlæg til elproduktion uden varmeudnyttelse, der planlægges at være i drift mindre end 1500 timer om året som rullende gennemsnit over en femårsperiode. 4) Projekter for anlæg, der skal placeres tæt på en lagringslokalitet, der er godkendt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om geologisk lagring af kuldioxid og muliggør oplagring af CO 2 fra elproduktionsanlægget.