BEK 1393/2025 Art. 17
Tilladelse til etablering og elproduktion
Ved ansøgning om tilladelse til etablering af nye anlæg med en installeret elkapacitet på 300 MW eller derover, skal der ud over de oplysninger, der er nævnt i § 16, stk. 1, tillige oplyses om følgende forhold: 1) Om der er lagringslokalitet til rådighed, der muliggør oplagring af CO 2 fra elproduktionsanlægget. 2) En vurdering af, hvorvidt det er teknisk og økonomisk muligt at anlægge transportnet fra elproduktionsanlægget til lagerlokaliteten. 3) En vurdering af, hvorvidt det er teknisk og økonomisk muligt at eftermontere udstyr til CO 2 -opsamling fra elproduktionsanlægget.
Stk. 2. Hvis Energistyrelsen på baggrund af oplysninger, som er nævnt i stk. 1 og øvrige tilgængelige oplysninger, herunder vedrørende beskyttelsen af miljøet og menneskers sundhed finder, at betingelserne for at kunne etablere udstyr til opsamling og komprimering af CO 2 fra det ansøgte anlæg er opfyldt, er det en betingelse for meddelelse af tilladelse til etablering af anlægget, at der afsættes tilstrækkelig plads hertil på eller ved anlægget.