Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1354/2025 · Bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet

BEK 1354/2025 Art. 7

Udstedelse af rejsedokument for flygtninge og fremmedpas mv. til udlændinge

Van krachtOfficiële tekst

Rejsedokument for flygtninge udstedes efter ansøgning i overensstemmelse med reglerne i flygtningekonventionen af 28. juli 1951 til en udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1.

Stk. 2. Fremmedpas udstedes efter ansøgning til 1) en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 eller 3, 2) en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2 eller 3, 3) en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, eller 4) en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingeloven som følge af, at én eller begge af den pågældendes forældre har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8.

Stk. 3. Fremmedpas udstedes efter ansøgning til en udlænding, der ikke er i stand til at skaffe sig pas eller anden rejselegitimation, såfremt udlændingen er meddelt 1) tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, jf. §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller § 9 q, stk. 2 eller 3, 2) tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 8, jf. § 9 q, stk. 1, 3) tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens §§ 9-9 f eller 9 q, 4) tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, 5) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, 6) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, 7) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, eller 8) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e.

Stk. 4. Fremmedpas udstedes endvidere efter ansøgning til en udlænding, der ikke er i stand til at skaffe sig pas eller anden rejselegitimation, såfremt udlændingen er omfattet af EU-reglerne og har fået udstedt et opholdskort, jf. udlændingelovens § 6.

Stk. 5. Til en udlænding, der ikke er omfattet af stk. 1-4, kan rejsedokument for flygtninge og fremmedpas udstedes efter ansøgning, når særlige grunde taler derfor, herunder hvis det er særligt vanskeligt for udlændingen at skaffe sig pas eller anden rejselegitimation.