Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1354/2025 · Bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet

BEK 1354/2025 Art. 6

Pas eller anden rejselegitimation

Van krachtOfficiële tekst

Fælles legitimationsdokument (fællespas, kollektivpas) gælder som rejselegitimation for en gruppe af udlændinge, der med en rejseleder indrejser for sammen at opholde sig her i landet i kortere tid, når rejselederen er i besiddelse af eget pas eller legitimationsdokument, jf. §§ 3-5, og hver enkelt rejsedeltager er i besiddelse af legitimation udstedt af en offentlig myndighed.

Stk. 2. Fællespasset skal for at være gyldigt opfylde følgende betingelser: 1) Fællespasset skal være gyldigt for rejse til Danmark, og det må ikke være anført eller på anden måde oplyst, at fællespasset ikke er gyldigt for tilbagerejse til udstederlandet. 2) Fællespasset må kun omfatte personer, som er statsborgere i udstederlandet, og som, medmindre Udlændingestyrelsen i særlige tilfælde tillader andet, kan indrejse i Danmark på individuelt pas uden visum. 3) Fællespasset skal omfatte mindst 5 og ikke flere end 50 personer. 4) Fællespasset skal være behørigt udfyldt, herunder med hver enkelt rejsedeltagers personlige data samt passets gyldighedstid. 5) Fællespasset skal indeholde angivelse af rejselederens navn samt nummer og udstedelsesdato for dennes pas.