Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1350/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

BEK 1350/2025 Art. 20

Forpligtelser

Van krachtOfficiële tekst

På marker med tilsagn, hvor tilsagnshaver for marken har valgt plejeformen fast græsningstryk, skal der på ethvert tidspunkt fra 1. juni til og med 31. august i tilsagnsåret være et græsningstryk på mindst 0,3 storkreaturer pr. ha, jf. omregningstabellen i stk. 2, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Heste og drøvtyggere omregnes til storkreaturer på følgende måde: 1) Tyre, køer og andet kvæg over to år og heste over seks måneder: 1,0 storkreatur. 2) Kvæg fra seks måneder til to år: 0,6 storkreatur. 3) Får og geder over et år og hjorte over ni måneder: 0,15 storkreatur.

Stk. 3. Styrelsen kan tillade et mindre græsningstryk, som gældende for marken i henhold til § 21.

Stk. 4. Storkreaturer pr. ha opgøres på grundlag af det areal, der kan afgræsses inden for indhegningen, jf. § 22.

Stk. 5. I perioden fra den 21. juni til og med 31. august må slåning af plantedækket kun ske i form af slæt og afpudsning, der gennemføres som en naturlig del af driften med græsning. Fladedækkende afpudsning og afpudsning før påbegyndt græsning anses ikke som en naturlig del af driften med græsning.

Stk. 6. Styrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 5.

Stk. 7. Styrelsen kan for et tilsagnsår ad gangen i særlige tilfælde dispensere fra stk. 1. Denne dispensation kan vedrøre både plejeperioden og græsningstrykket.