BEK 1214/2025 Art. 18
Fremgangsmåde ved behandling af ansøgninger fra minkvirksomheder uden egenproduktion af mink i 2020 og udlejningsvirksomheder
I sager om erstatning til minkvirksomheder uden egenproduktion af mink i 2020 og i sager om kompensation til udlejningsvirksomheder træffer Fødevarestyrelsen afgørelse om, hvorvidt ansøgeren er berettiget til erstatning eller kompensation. Afgørelsen kan træffes uden besigtigelse og på grundlag af skriftlige udtalelser fra parterne, hvis det er åbenbart, at ansøgeren opfylder eller ikke opfylder kriterierne for at være berettiget til erstatning eller kompensation, eller ansøgeren anmoder herom.
Stk. 2. Såfremt afgørelsen efter stk. 1 giver ansøgeren medhold i, at ansøgeren er berettiget til erstatning eller kompensation, fortsættes sagsbehandlingen, jf. §§ 19-21.
Stk. 3. Såfremt afgørelsen efter stk. 1 ikke giver ansøgeren medhold i, at ansøgeren er berettiget til erstatning eller kompensation, afsluttes sagen.
Stk. 4. Afgørelsen efter stk. 1 kan indbringes for overerstatnings- og taksationskommissionen, jf. § 26, stk. 2.