Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1214/2025 · Bekendtgørelse om erstatnings- og taksationskommissioner, overerstatnings- og taksationskommissioner og øvrige kompetente myndigheder til behandling af sager om erstatning og kompensation til minkvirksomheder og visse følgeerhverv

BEK 1214/2025 Art. 17

Fremgangsmåde ved behandling af ansøgninger fra minkvirksomheder med egenproduktion af mink i 2020

Van krachtOfficiële tekst

Når Besigtigelsesenheden har truffet afgørelse efter § 16, stk. 4, eller der er indgået forlig efter § 16, stk. 1-3, behandles sagens øvrige spørgsmål af en erstatnings- og taksationskommission.

Stk. 2. Erstatnings- og taksationskommissionen lægger afgørelsen efter § 16, stk. 4, eller forliget efter § 16, stk. 1-3, uprøvet til grund for den samlede afgørelse efter stk. 1. Hvis afgørelsen efter § 16, stk. 4, er påklaget, jf. § 16, stk. 6, eller hvis overerstatnings- og taksationskommissionens afgørelse herom er indbragt for domstolene, lægger erstatnings- og taksationskommissionen den gældende afgørelse til grund, medmindre helt særlige forhold gør det uforsvarligt ikke at afvente en endelig afgørelse heraf.

Stk. 3. Erstatnings- og taksationskommissionen udarbejder forslag til afgørelse om de i stk. 1, omtalte forhold i skriftlig form, som tilsendes parterne.

Stk. 4. Hvis forslaget accepteres af parterne, indfører erstatnings- og taksationskommissionen forslaget i den i § 6 omhandlede protokol. Sagen er herefter afsluttet.

Stk. 5. Accepteres forslaget, jf. stk. 1, ikke af parterne senest 14 dage efter modtagelsen, eller afvises forslaget af en af parterne, træffer erstatnings- og taksationskommissionen afgørelse om de i forslaget omtalte forhold. Formanden for erstatnings- og taksationskommissionen kan i særlige tilfælde bestemme, at fristen for parternes accept af forslaget skal være længere end 14 dage.

Stk. 6. Erstatnings- og taksationskommissionens afgørelse skal sendes til parterne. Afgørelsen skal være begrundet og forholde sig til de synspunkter og indsigelser, som parterne er fremkommet med. Der kan fastsættes retningslinjer om angivelse af erstatningens og kompensationens fordeling på forskellige poster.

Stk. 7. Afgørelsen skal indeholde oplysning om muligheden for at indbringe afgørelsen for overerstatnings- og taksationskommissionen, jf. § 26, stk. 2, og fristen for indbringelse, jf. § 27, stk. 1.