BEK 832/2025 Art. 2
Persongrupper omfattet af boligstøtteloftet
For en gift eller samlevende person, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, kan der som boligstøtteloft maksimalt ydes 363 kr. (2025-niveau) i boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte, jf. dog stk. 2. En gift eller samlevende person, som modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik og har fået kontanthjælpen med eventuelle tillæg nedsat efter §§ 10 f, 10 h og 10 j, eller § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, er dog ikke omfattet af boligstøtteloftet efter 1. pkt.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse i forhold til boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, der gives til en bolig, hvor en person i husstanden 1) er omfattet af boligstøttereglerne for stærkt bevægelseshæmmede, 2) er omfattet af boligstøttereglerne for personer, der modtager døgnhjælp efter lov om social service, 3) modtager boligydelse og er anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype, jf. § 14, stk. 4, i lov om individuel boligstøtte af kommunen, eller 4) er visiteret til og anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype, jf. § 14, stk. 6, i lov om individuel boligstøtte på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Stk. 3. Gifte eller samlevende, der modtager det beløb, de hver især ville have modtaget efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, jf. § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, er ikke omfattet af boligstøtteloftet.