BEK 802/2025 Art. 71
Revisionsplan og kontrolpunkter i Revisionssystemet
Ressortministeriet kan udmelde kontrolpunkter med spørgsmål på ministeriets sagsområder omfattet af denne bekendtgørelse, som skal besvares ved revisionen af kommunernes regnskaber, herunder den refusionsmæssige betydning af eventuelle fejl, der konstateres ved revisionen. Ministeriet registrerer kontrolpunkterne i Revisionssystemet.
Stk. 2. Hvis ressortministeriet har udmeldt kontrolpunkter som nævnt i stk. 1, herunder kontrolpunkter til brug for særlig revision på et eller flere sagsområder udmeldt af ressortministeriet, jf. § 63, stk. 4, vil disse indgå i revisionen sammen med de af revisionen opstillede kontrolpunkter.