BEK 802/2025 Art. 70
Revisionsplan og kontrolpunkter i Revisionssystemet
Revisionen overfører revisionsplanen for revisionen af kommunens regnskab vedrørende ydelser og tilskud omfattet af denne bekendtgørelse, herunder eventuelle opdateringer til planen, elektronisk til Revisionssystemet.
Stk. 2. Revisionen registrerer sine kontrolpunkter med spørgsmål, som påtænkes undersøgt ved revisionen af kommunens regnskaber, herunder den refusionsmæssige betydning af eventuelle fejl, der konstateres ved revisionen, i Revisionssystemet. Kontrolpunkterne er kun tilgængelige for revisionen og den kommune, revisionen vedrører, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan offentliggøre antallet af registrerede kontrolpunkter i Revisionssystemet, jf. stk. 2. Styrelsen kan endvidere offentliggøre kontrolpunkter, der har givet anledning til fund af fejl med refusionsmæssig betydning, jf. § 72, nr. 4.