Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1164/2013 · Bekendtgørelse for Grønland om fødevarekontaktmaterialer

BEK 1164/2013 Art. 47

Migrationstest

Van krachtOfficiële tekst

For fødevarekontaktmaterialer, der allerede er i kontakt med fødevarer, udføres kontrollen med overholdelse af specifikke migrationsgrænser i overensstemmelse med bilag 16, kapitel 1.

Stk. 2. For fødevarekontaktmaterialer, der endnu ikke har været i kontakt med fødevarer, udføres kontrollen med overholdelse af specifikke migrationsgrænser på fødevarer eller fødevaresimulatorer som angivet i bilag III til Kommissionens forordning nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande til kontakt med fødevarer i overensstemmelse med bilag 16, kapitel 2, punkt 2.1.

Stk. 3. For fødevarekontaktmaterialer, der endnu ikke har været i kontakt med fødevarer, kan der foretages screeningskontrol af, at den specifikke migrationsgrænse er overholdt, under anvendelse af screeningsmetoder i overensstemmelse med bilag 16, kapitel 2, punkt 2.2. Viser et fødevarekontaktmateriale sig ved screeningskontrollen ikke at overholde migrationsgrænserne, skal en konklusion om manglende overholdelse bekræftes ved overensstemmelseskontrol i henhold til stk. 2.

Stk. 4. For fødevarekontaktmaterialer, der endnu ikke har været i kontakt med fødevarer, udføres kontrollen med overholdelse af den samlede migrationsgrænse på fødevaresimulator A, B, C, D1 og D2, jf. bilag III til Kommissionens forordning nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande til kontakt med fødevarer, i overensstemmelse med bilag 16, kapitel 3, punkt 3.1.

Stk. 5. For fødevarekontaktmaterialer, der endnu ikke har været i kontakt med fødevarer, kan der foretages screeningskontrol af, at den samlede migrationsgrænse er overholdt, under anvendelse af screeningsmetoder i overensstemmelse med bilag 16, kapitel 3, punkt 3.4. Viser et materiale eller en genstand sig ved screeningskontrollen ikke at overholde migrationsgrænsen, skal en konklusion om manglende overholdelse bekræftes ved overensstemmelseskontrol i henhold til stk. 4.

Stk. 6. Resultaterne af undersøgelser af specifik migration udført på fødevarer har forrang for resultaterne af undersøgelser udført på fødevaresimulator. Resultaterne af undersøgelser af specifik migration udført på fødevaresimulator har forrang for resultaterne af screeningsundersøgelser.

Stk. 7. Inden resultaterne af undersøgelser af specifik og samlet migration sammenholdes med migrationsgrænserne, anvendes korrektionsfaktorerne i bilag 16, kapitel 4, i overensstemmelse med de sammesteds fastsatte regler.