Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 677/2025 · Bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov

BEK 677/2025 Art. 1

In forceOfficial text

Bekendtgørelsen finder anvendelse på følgende virksomheder: 1) Pengeinstitutter. 2) Realkreditinstitutter. 3) Fondsmæglerselskaber, som er omfattet af kravene i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber. 4) Fondsmæglerselskaber, som er omfattet af kravene i § 120, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. 5) Filialer her i landet af pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område. 6) Finansielle holdingvirksomheder, som er omfattet af kravene i § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed. 7) Fondsmæglerholdingvirksomheder, som er omfattet af kravene i § 128, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. 8) Koncerner, hvor en af de virksomheder, der er nævnt i nr. 1-3 eller 6, er øverste modervirksomhed i Danmark. 9) Koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, som er omfattet af § 129, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.