Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 1776/2024 · Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud for 2025 fra Social- og Boligministeriet

BEK 1776/2024 Art. 13

Kategori A-institutioner

In forceOfficial text

Kategori A-institutioner skal senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning indsende en årsrapport, der indeholder et revideret årsregnskab, en ledelsesberetning og en genpart af revisionsprotokollatet, til Social- og Boligstyrelsen. Årsrapporten skal være revideret i overensstemmelse med bestemmelserne om krav til revision i §§ 15-23. Social- og Boligstyrelsen kan fastsætte andre frister for indsendelse af regnskaber.

Stk. 2. Årsrapporten og revisionsprotokollatet skal være underskrevet af samtlige medlemmer af institutionens bestyrelse. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra kravet i særlige tilfælde. Årsrapporten skal desuden være underskrevet af institutionens leder.

Stk. 3. Kategori A-institutioner, der ikke står til bevillingsudløb på finansloven i indeværende år, kan videreføre 10 pct. over- eller underskud vedr. driftstilskuddet til anvendelse inden for tilskuddets formål til det efterfølgende regnskabsår, medmindre andet fremgår af tilskudsbrevet.

Stk. 4. Overførsel af mere end 10 pct. over- eller underskud vedr. driftstilskuddet til det efterfølgende regnskabsår skal godkendes af Social- og Boligstyrelsen. Et estimat vedrørende overførsel af uforbrugte tilskud skal fremgå af kommende års budget.

Stk. 5. Overført over- eller underskud vedr. driftstilskuddet skal fremgå særskilt af årsregnskabet specificeret på finanslovskonto.