Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 1527/2024 · Bekendtgørelse om fastsættelse af variabelt vandafledningsbidrag, og om pristalskorrektion af tilslutningsbidrag og fast vandafledningsbidrag

BEK 1527/2024 Art. 4

Differentierede takster for variabelt vandafledningsbidrag

In forceOfficial text

For ejendomme, for hvilke det er oplyst, at der delvist drives erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår, og for hvilke der er afgivet øvrige oplysninger som angivet i tilmeldeskemaet, jf. §§ 10 og 11, herunder om den forventede forholdsmæssige fordeling af vandforbruget mellem den markedsmæssige og ikke-markedsmæssige aktivitet, beregner spildevandsforsyningsselskabet den variable del af vandafledningsbidraget således, jf. dog §§ 5 og 6: 1) For vandforbruget, for den del af ejendommen, hvorfra der drives erhverv på markedsmæssige vilkår, multipliceres vandforbruget, således som oplyst forventet forholdsmæssigt fordelt, jf. §§ 10 og 11, på de enkelte trin med den i medfør af § 2, stk. 1, for trinnet fastsatte kubikmetertakst. 2) For det øvrige vandforbrug multipliceres vandforbruget med den i medfør af § 2, stk. 1, fastsatte kubikmetertakst for trin 1.