Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 1518/2024 · Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse

BEK 1518/2024 Art. 13

Rykker- og frameldeproceduren for efterlønsbidraget

In forceOfficial text

Betaler medlemmet ikke efterlønsbidraget til tiden, skal a-kassen sende et rykkerbrev.

Stk. 2. A-kassen skal sende rykkerbrevet, når a-kassen konstaterer, at medlemmet ved den forudgående måneds afslutning ikke har betalt hele det bidrag, der skulle betales i denne måned. Opkræver a-kassen et restancegebyr, skal dette pålægges alle medlemmer, der ikke har betalt bidraget, inden rykkerbrevet sendes. Omfatter rykkerbrevet også det almindelige medlemsbidrag, skal det stå i rykkerbrevet, hvad der skal betales henholdsvis i medlemsbidrag og i efterlønsbidrag.

Stk. 3. Det skal fremgå af rykkerbrevet, at medlemmet bliver frameldt betaling af efterlønsbidrag, hvis det opkrævede bidrag ikke bliver betalt senest 3 uger efter, at rykkerbrevet er sendt, og at medlemmet kan risikere at miste sin ret til efterløn.

Stk. 4. A-kassen skal kunne dokumentere, at rykkerbrevet er sendt. Hvis a-kassen ikke har en kopi af rykkerbrevet, skal dokumentationen bestå af en edb-udskrift, der viser afsendelsesdagen, og et standard- rykkerbrev.

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder også, selvom der verserer en sag om ret til ydelser fra a-kassen.