BEK 1370/2024 Art. 55
Kategori C- og D-institutioner
Kategori C- og D-institutioner, der har fået godkendt indsendelse af budget for driftstilskuddet efter § 50, skal senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning indsende et udfyldt regnskabsskema for tilskuddet og en genpart af revisionsprotokollatet til Social- og Boligstyrelsen. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra fristen.
Stk. 2. Regnskabet skal følge kalenderåret.
Stk. 3. Institutionen skal anvende Social- og Boligstyrelsens regnskabsskema for driftstilskud, som findes på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
Stk. 4. Regnskabet og revisionsprotokollatet skal være underskrevet af tegningsberettigede eller andre bemyndigede af institutionen.
Stk. 5. Regnskabet skal desuden opfylde følgende krav: 1) Driftstilskuddet skal fremgå af resultatopgørelsen som en særskilt post. 2) Udgifter, der er afholdt af tilskuddet, skal være specificeret på samme måde som i det budget, Social- og Boligstyrelsen senest har godkendt. 3) Finansiering af underskud skal oplyses. 4) Indtægter og udgifter skal periodiseres, og tilskud skal indtægtsføres i overensstemmelse med tilskudsperioden.
Stk. 6. Institutionen skal leve op til kravene i § 53, stk. 3-5.
Stk. 7. Social- og Boligstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra et eller flere af de krav til regnskabet, der fremgår af stk. 5.