Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 1365/2024 · Bekendtgørelse om overførsel af affald og overførsel af brugt elektrisk og elektronisk udstyr (import-/eksportbekendtgørelse)

BEK 1365/2024 Art. 4

In forceOfficial text

Ved fremsendelse af anmeldelse om overførsel af affald, hvor Danmark er afsendelsesland, vedlægger anmelder foruden de oplysninger og den dokumentation, der efter forordningens artikel 4, nr. 2, er pligtmæssige, tillige kopi af kontrakten, jf. forordningens bilag II, del 1, nr. 22 og 23.

Stk. 2. Anmeldelsen efter stk. 1 skal ske på www.virk.dk.

Stk. 3. Ved fremsendelse af anmeldelse om overførsel af affald, hvor Danmark er afsendelsesland, skal anmeldelsen ledsages af en beskrivelse af affaldet, herunder affaldets sammensætning samt evt. billeder heraf, til vurdering af, om affaldet svarer til beskrivelsen i rubrik 12, 13 og 14 i anmeldelsesformularen i forordningens bilag IA.

Stk. 4. Miljøstyrelsen kan anmode om, at anmelder fremsender en kemisk analyse af affaldet samt en beskrivelse af behandlings- og produktionsproces.