BEK 1283/2024 · Bekendtgørelse om produktionsafgift på æg og fjerkræ
BEK 1283/2024 Art. 13
Fjerkræafgiftsfonden udtager årligt et antal opgørelser, jf. §§ 7 og 8, til stikprøvekontrol. Stikprøvekontrollen udtages af opgørelser under 30.000 kr., jf. § 10, stk. 1, og af opgørelser attesteret af uafhængige økonomi- og regnskabssagkyndige, jf. § 10, stk. 4.
Stk. 2. Fjerkræafgiftsfonden kan pålægge virksomhederne, hvis opgørelse er udtaget til stikprøve, at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation i form af regnskabsmateriale, bilag, korrespondance mv. til brug for fondens vurdering af opgørelsens korrekthed.