Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 1027/2024 · Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed

BEK 1027/2024 Art. 41

Særregler om godkendelse af bilag 2-virksomhed

In forceOfficial text

Hvis en virksomhed omfattet af bilag 2 indgiver ansøgning om en godkendelse og samtidig skal screenes efter § 16 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), skal den kompetente myndighed tilrettelægge sagsbehandlingen med henblik på at meddele afgørelser om miljøgodkendelse, og så vidt det er muligt, om ikke miljøvurderingspligt, samtidigt.

Stk. 2. Hvis en virksomhed omfattet af bilag 2 indgiver en ansøgning om godkendelse og samtidig indgiver ansøgning om tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, nr. 3, jf. § 40, og virksomheden også skal screenes efter § 16 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), skal de kompetente myndigheder tilrettelægge sagsbehandlingen med henblik på at meddele afgørelser om miljøgodkendelse, om tilladelse, og så vidt det er muligt, om ikke miljøvurderingspligt, samtidigt.

Stk. 3. Hvis en virksomhed omfattet af bilag 2 indgiver ansøgning om en godkendelse og samtidig indgiver ansøgning om tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, jf. § 41, og virksomheden også skal screenes efter § 16 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), skal de kompetente myndigheder tilrettelægge sagsbehandlingen med henblik på at meddele afgørelser om miljøgodkendelse, om tilladelse, og så vidt det er muligt, om ikke miljøvurderingspligt, samtidigt.

Stk. 4. Godkendelsesmyndigheden er ansvarlig for den overordnede tilrettelæggelse i forhold til, at afgørelser om miljøgodkendelse, om tilladelse, og så vidt det er muligt, om ikke miljøvurderingspligt meddeles, samtidigt.