Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 990/2024 · Bekendtgørelse om leveringspligt for fællesstatslige ydelser og systemer

BEK 990/2024 Art. 1

In forceOfficial text

Statens Administration pålægges at levere fællesstatslige regnskabs- og lønadministrative ydelser til statsfinansierede selvejende institutioner inden for uddannelse og undervisning, der modtager tilskud i henhold til bevillingstypen ”statsfinansierede selvejende institutioner” i finanslovens §§ 19 og 20.

Stk. 2. Leveringsforpligtelsen gælder for de fællesstatslige regnskabs- og lønadministrative ydelser og på de betingelser og vilkår, som fastsættes af Økonomistyrelsen og offentliggøres på Statens Administrations hjemmeside.

Stk. 3. Statens Administration opkræver institutionerne betaling for deres andel af udgifterne til de fællesstatslige ydelser, der løbende dækker omkostningerne. Betalingen fastsættes i overensstemmelse med Budgetvejledningens regler.

Stk. 4. Statens Administration kan ikke uden Økonomistyrelsens godkendelse begrænse sin leveringsforpligtelse over for de af stk. 1 omfattede institutioner.