Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 921/2024 · Bekendtgørelse om forretningsorden for Ankenævnet for Patienterstatningen

BEK 921/2024 Art. 15

Afgørelse m.v.

In forceOfficial text

For lægemiddelskader sendes ankenævnets afgørelser til skadelidte eller anden klager med retlig interesse i sagen, jf. § 1, stk. 3, Patienterstatningen, Lægemiddelstyrelsen og efter omstændighederne andre med berettiget retlig interesse i sagen.

Stk. 2. Indenrigs- og Sundhedsministeriet underrettes om de afgørelser, hvori Ankenævnet for Patienterstatningen har fastslået, at skadelidte har krav på erstatning og/eller godtgørelse.

Stk. 3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet udbetaler erstatning og godtgørelse i overensstemmelse med Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelser om lægemiddelskader.

Stk. 4. Erstatningen udbetales af Indenrigs- og Sundhedsministeriet med hjemmel i § 54, stk. 2, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og på baggrund af bekendtgørelse nr. 917 af 3. juli 2024 om administration af sager om lægemiddelskadeerstatninger.